GrønGas Hjørring er vores ældste biogasanlæg, som blev etableret i 2001. I dag danner det grundlag for vores nyeste og mest fremsynede grønne vækst initiativer på Gårestrup EnergiØ.
I 2001 blev anlægget etableret som et gårdbiogasanlæg med 25.000 ton biomasseindtag pr. år og én biogasmotor. Fra 2006-2022 er biogasanlægget løbende udbygget og fra 2022 håndteres 100.000 ton biomasse pr. år.
I 2022/23 er anlægget transformeret fra elproduktion til produktion af færdigt LBG (flydende biogas) brændstof, som afsættes uden statsstøtte direkte til tung transport på tyske tankstationer. Dermed startede et helt nyt biogaseventyr på vores ældste biogasanlæg.
For GrønGas Hjørring bistår GVM med alt inden for økonomiledelse, forretningsudvikling, kvalitetsledelse, ESG-/GHG-kalkulation, REDcert og ISCC certificering, løn og HR, bogholderi, regnskab og økonomistyring.