
Grøn Brint er ét af vores nyeste ‘skud på stammen’. Virksomheden er stiftet i sep. 2022 med henblik på PtX produktion af brint til industriel anvendelse i biogasproduktion og metanisering.
I foråret 2023 gik én af verdens førende pionerer inden for udbredelse af Brint, Norwegian Hydrogen, med os i partnerskab om dette projekt og investering.
Her anvender vi vindmøllestrømmen fra Gårestrup Vindmøllepark til brintproduktion i elektrolyse. Brinten anvendes dernæst i biogasproduktionen, hvor vi fanger den biogene CO2 og producerer metan i processen, hvori energien er bundet i et lagerfast grønt brændstof.
Vi producerede den første brint på vores – indtil videre – 2 MW elektrolyse anlæg d. 8. april 2024!
Hos os er PtX ikke noget vi gør i morgen – GVM gør det NU! For Grøn Brint bistår GVM med alt inden for økonomiledelse, forretningsudvikling, ESG-/GHG-kalkulation, ISCC certificering, løn og HR, bogholderi, regnskab og økonomistyring.
Besøg website
Grøn Vind står for vores samlede initiativer inden for vindenergi.
Vi råder i dag over 3 større 3,45 MW Vestas møller i Vindmøllepark, som leverer strøm til nettet og til PtX i Gårestrup EnergiØ, hvor både Biogas, Brint - og på sigt også vores griseproduktion på samme sted - forbruger strømmen direkte fra møllerne.
Derudover har vi 4 mindre møller på samlet 2,5 MW, hvoraf 1,75 MW er samlet ved vores landbrugs hovedejendom, Asdal Hovedgaard. Ud over disse møller, har vi vores tredje griseproduktionssite, Skelgård, solceller på taget, som leverer grøn strøm til gyllekøling og drift samt til nettet.
For Grøn Vind bistår GVM med alt inden for forretningsudvikling, bogholderi, regnskab og økonomistyring. Desuden er én af vores store møller er ejet i Gårestrup Vindmøllelaug, hvor GVM er administrator og leverer bogholderi, regnskab, økonomistyring og ejerservice.
Besøg website
Asdal Hovedgaard er ejet af Jens Peter Lunden og er en alsidig landbrugsvirksomhed. Udover planteavl på 1.000 Ha, producerer den også grise fra fødsel til slagtning i griseproduktionsselskabet Asdal A/S.
Asdal Hovedgaard er kerneeksempel på et landbrug, hvor økonomisk og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. Læs også mere i Landbrug og Fødevarers reportageartikel af 5. dec. 2023 om vores Klimaeffektive bedrift.
Asdal Hovedgaard er og har været et centralt samlingspunkt og oprindelse af GVMs grønne vækstrejse. Det er her aktiviteterne inden for biogas og vind udsprang omkring årtusindskiftet. Den grønne vækst starter og slutter i landbruget.
For Asdal Hovedgaard bistår GVM med alt inden for økonomiledelse, forretningsudvikling, løn og HR, bogholderi, regnskab og økonomistyring.
Besøg website
GrønGas Hjørring er vores ældste biogasanlæg, som blev etableret i 2001. I dag danner det grundlag for vores nyeste og mest fremsynede grønne vækst initiativer på Gårestrup EnergiØ.
I 2001 blev anlægget etableret som et gårdbiogasanlæg med 25.000 ton biomasseindtag pr. år og én biogasmotor. Fra 2006-2022 er biogasanlægget løbende udbygget og fra 2022 håndteres 100.000 ton biomasse pr. år.
I 2022/23 er anlægget transformeret fra elproduktion til produktion af færdigt LBG (flydende biogas) brændstof, som afsættes uden statsstøtte direkte til tung transport på tyske tankstationer. Dermed startede et helt nyt biogaseventyr på vores ældste biogasanlæg.
For GrønGas Hjørring bistår GVM med alt inden for økonomiledelse, forretningsudvikling, kvalitetsledelse, ESG-/GHG-kalkulation, REDcert og ISCC certificering, løn og HR, bogholderi, regnskab og økonomistyring.
Besøg website
GrønGas Vrå er vores største biogasanlæg og blev etableret i 2015/16, hvor også vores partner E.ON trådte ind i GrønGas-koncernen.
GrønGas Vrå behandler ca. 400.000 ton biomasse pr. år og producerer ca. 13 mio. Nm3 biometan pr. år til det danske gasnet. Derudover afsætter vi overskudsvarme og halmvarme til beboerne i Vrå by gennem det nærliggende Vrå Varmeværk.
I GrønGas driver vi desuden vores egen logistikafdeling. Her har vi fire tankbiler til afhentning af flydende husdyrgødning og industrielle restprodukter samt distribution af afgasset biogødning tilbage til vores leverandørers marker. Herefter anvendes det til at gøde nye fødevarer på markerne.
For GrønGas Vrå bistår GVM med alt inden for økonomiledelse, forretningsudvikling, kvalitetsledelse, ESG-/GHG-kalkulation, REDcert certificering, løn og HR, bogholderi, regnskab og økonomistyring.
Besøg website
Gårestrup EnergiØ er vores senest realiserede initiativ. Her er fremsynede partnerskaber fælles om at skabe morgendagens produktion af grønne brændstoffer.
På sitet har vi landbrug, biogas, vind og brint/PtX, og alt arbejder sammen i én og samme EnergiØ.
I staldene hos Asdal A/S griseproduktion, som leverer husdyrgødning til biogasanlægget, GrønGas Hjørring, kom Gårestrup Vindmølleparks 3x3,45MW vindmøller til.
I løbet af 2022-23 har vi omlagt biogasproduktionen på GrønGas Hjørring til produktion af færdigt LBG (flydende biogas) brændstof, som afsættes direkte til tung transport på tyske tankstationer. Dermed startede et helt nyt biogaseventyr for vores ældste biogasanlæg. Dette sker i vores nuværende biogaskoncern, GrønGas, hvor vi er partner med E.ON.
Samtidig igangsatte vi i starten af 2023 et nyt partnerskab med Norwegian Hydrogen om fælles investering i brintproduktion på samme site i Gårestrup gennem Grøn Brint. Her anvender vi vindmøllestrømmen fra Gårestrup Vindmøllepark til brintproduktion i elektrolyse. Brinten anvendes dernæst i biogasproduktionen, hvor vi fanger den biogene CO2 og producerer metan i processen, hvori energien er bundet i et lagerfast grønt brændstof.
Hos GVM er PtX ikke noget, vi gør i morgen – vi gør det nu!
Besøg website